Til
Miljøminister Connie Hedegaard.
Vedr. fejltagelse i J. nr. M 7034-0049. forhenværende
Miljøminister Hans Chr. Schmidt´s besvarelse af spørgsmål fra Folketingets
Miljø- og Planlægningsudvalg.
I
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. BB og BC (alm. del-bilag 578
landbrug) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 28. februar
2003. J.nr. M 7034-0049 fremgår det (citat): " Kobber og zink er tilladte
tilsætningsstoffer i foder. De tilsættes for at dække dyrenes naturlige behov. "(citat
slut).
Små
grise fodres med optil ca. 170 mg. kobber pr. kg foder ( fodermidlers tilladte
indhold af kobber til svin kan ses på : http://www.lu.dk/index.aspx?id=7ef0e114-cd3e-468d-8188-5189986e23e8
), hvilket er ca. 34 gange mere end grisens behov.
Større grise får ca. 6 gange deres daglige behov for kobber.
(Også
økologiske grise må ifølge lovgivningen fodres med disse enorme mængder
kobber).
Det tilsatte kobber til svinefoder betegnes som vækstfremmer og anvendes for at
undgå at grisene får diarre.
Anvendelse af kobber i dansk svineproduktion kan derfor ikke betegnes som et
tilsætningsstof, der tilsættes for at dække dyrenes naturlige behov.
Andre
husdyr end svin, som udsættes for så store mængder kobber i foderet, vil blive
syge eller dø af kobberforgiftning. Ligesom får kan dø af at spise græs, som er
gødet med svinegylle.
Det
anvendte kobber fordeles i miljøet med især gyllen, som fra smågrisestalde kan indeholde
helt optil 1000 mg. pr. kg. tørstof.
(Indholdet af kobber i svinegylle opgives til noget forskellige værdier.
Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning ved Maribo, Hanne Poulsen og
Hanne Damgaard opgiver i forsøgsresultater fra 1999, hvor grise fodres med 165
mg. kobber pr. kg. foder, at grisenes gødning da vil indeholde ca. 981 mg.
kobber pr. kg. tørstof).
Kobber
fra gyllen kan optages i markafgrøderne (overføres til fødemidler), bindes i
jorden eller fordeles til overfladevandet.
De
øgede mængder kobber i grundvandsprøver i visse Amter kunne mistænkes at stamme
fra Landbruget.
Landbrugets
samlet forbrug af kobber fremgår af en artikel i Dansk Veterinærtidsskrift
2003, 86, 5,1/3 af civilingeniør Ph.d. Henrik Hasman og forskningsprofessor,
dyrlæge, ph.d., dr. med. vet. Frank Møller Aarestrup: Danmarks
Veterinærinstitut, Bülowsvej 27, 1790 København V.: om "Bakteriel
resistens over for kobber anvendt i foderet til dyr" og opgives til
(Citat) " ...400 tons kobbersulfat til fødevareproducerende dyr i Danmark
(Aarestrup et al. ("2)), hvoraf det meste spredes med gyllen til miljøet.
Herudover anvendes cirka 14 tons kobbersulfat til klovbade samt en ukendt
mængde til andre formål, herunder planteproduktionen, industrielle formål,
fiskeopdræt mv." (citat slut). (http://dddweb.ddd.dk/pages/artikel.asp?ID=554).
En
anden kilde (http://www.okoforsk.dk/funktion/koor/nyforsk/ir/PDF_fil/1_1_1.pdf)
angiver den anvendte mængde af kobbersulfat til 600 tons årligt.
Ved
søgning på: www.google.com på "kobberforgiftning" fremkommer
der viden om kobberforgiftning ved får og hund. Der er ganske få links om human
kobberforgiftning, og kronisk kumulativ (”langsom ophobning”) kobberforgiftning
er ikke omtalt.
Et
tungmetal kan forstærke andres tungmetallers giftige virkning. Dette kaldes
synergi.
Kobber forstærker således f.eks. den toksiske virkning af kviksølv.
Næsten alle i den ældre generation enten har eller har haft Amalgam-fyldninger
i tænderne og er dermed belastede med kviksølv, hvis toksiske virkning kan
forventes at forstærkes gennem den miljømæssige belastning med kobber.
Menneskets
daglige behov for kobber er ca. 2-3 mg.. Der er en lille marginal mellem den
nødvendige daglige mængde kobber og den mængde, som medfører
belastning/forgiftning.
Kobber-forgiftning/belastning
er en kendt årsag til parkinsonisme og nævnes i udlandet som en mulig årsag/medvirkende
årsag til mange andre neurologiske sygdomme såsom Alzheimers.
Indenfor
det Offentlige Danske Sundhedsvæsen anvendes ikke relevante tests til
diagnosticering af kronisk kumulativ kobberforgiftning, hvorfor kroniske
forgiftninger med kobber og dens følger forbliver udiagnosticerede og dermed
også ubehandlede.
Ved kronisk kumulativ kobberforgiftning ligger kobber ”på lager” i leveren,
nyrer, hjerte og centralnervesystemet (deraf de neurologiske sygdomme) og ses
derfor ikke ved en almindelig blodprøve eller urinprøve. Kobber
forgiftning/belastning kan først diagnosticeres ved en provokationstest med en
"Chelating Agent", som binder sig til tungmetallet. Som kelat-danner
kan anvendes de gængse brugte medicinske midler til behandling af akutte
tungmetalforgiftninger såsom penicillamin (Atamir), DMPS og DMSA.
Jeg
håber, at mine oplysninger har bidraget til at øge din interesse for Dansk
Landbrugs forurening med kobber og konsekvenserne for menneskers sundhed, og
står gerne til rådighed med yderligere oplysninger.
Hvilke
forholdsregler miljøministeren har tænkt sig at foretage sig vedrørende
landbrugets forbrug af tungmetaller, som tilsætningsstoffer til fodermidler?
Med
venlig hilsen
Hanne
Koplev
dyrlæge
Soltoften 11, 8830 Tjele
Tlf.: 8665 1081 Mobil: 4141 8102 E.mail: akuvet@tele2adsl.dk
Kopi
til:.
Forbruger og familieminister Henriette Kjær
(minff@minff.dk), Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen
(im@im.dk ), Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, Folketinget,
Christiansborg, 1240 København K.
Fødevareudvalget, Folketinget, Christiansborg, 1240 København K. Folketingets Sundhedsudvalg v. Birthe
Skaarup (dfbisk@ft.dk)
Til introduksjon av Hanne Koplev
Til avskrift av svar på dette brevet